Kelvin Lindemann, egtl. Edward Kelvin Thybo-Lindemann, (6. august 1911 i Sibirien - 8. september 2004), var en dansk forfatter og journalist. Kelvin Lindemann debuterede med romanen En h?ndfuld babies (1931) og blev over de n?ste mange ?rtier en af Danmarks mest produktive skribenter, der foruden en god snes romaner, rejseb?ger, essays og fort?llinger var en uhyre flittig leverand?r af kronikker og noveller til ugebladene og avisernes s?ndagsmagasiner. Han var kendt for ogs? med ?rs mellemrum at kunne genbruge sine tidligere offentliggjorte manuskripter i ny, tilpasset udgave.
I 1942 var han en af prisvinderne i Hasselbalchs Forlags jubil?umskonkurrence med den historiske sl?gtsroman Huset med det gr?nne tr?, der i 1948 fik forts?ttelsen Gyldne l?nker. Begge b?ger blev oversat til flere sprog.
Under bes?ttelsen deltog Lindemann i illegalt arbejde. Hans roman Den kan vel frihed b?re fra 1943 blev med rette opfattet som rettet mod tyskerne, og oplaget blev beslaglagt af bes?ttelsesmagten. Lindemann m?tte i 1944 flygte til Sverige efter at have v?ret genstand for et drabsfors?g.
I 1953 udgav han under pseudonymet Alexis Hareng En aften i kolera?ret, der efter tvetydige udtalelser fra forl?ggeren blev tilskrevet Karen Blixen, indtil Lindemann vedstod ophavet til romanen. Litteraturpriser og legater 1933 H.C. Andersen-Mindemedaillen 1934 Dramatikerkonkurrence, 1. pr?mie: Unge mennesker 1935 Carl M?llers Legat 1937 Emma B?rentzens Legat 1942 Hasselbalchs Romankonkurrence: Huset med det gr?nne tr? (halv 1. pr?mie) 1949 Kollegernes ?respris: Gyldne k?der 1951 Kaptajn H.C. Lundgreens Legat 1955 Herman Bangs Mindelegat 1969 Johannes Ewalds Legat 1983 Kosan-Prisen for Ytringsfrihed Lipiec 1853, w Kopenhadze szaleje epidemia cholery. W rezydencji sędziwej radczyni Hermiony Schnell spotyka się na uroczystym obiedzie niewielkie grono przyjaciół. Zebrani kolejno snują opowieści, których tematem jest "pojęcie strachu ze szczególnym uwzględnieniem uczuć religijnych". Historie te, obfitujące w niezwykłe wydarzenia, przenika aura tajemniczości. Każde opowiadanie rodzi refleksje natury psychologicznej i religijnej.
Książka, świadomie staroświecka pod względem treści i formy, odznacza się żywością narracji, kunsztowną kompozycją, delikatnym poczuciem humoru harmonijnie połączonym z liryczną zadumą nad ludzkim losem. Wydana po raz pierwszy w 1953 r., obecnie zaliczana jest już do klasyki duńskiej, przetłumaczono ją na wiele obcych języków.
Autor "Czerwonych parasolek", dotychczas nie znany polskiemu Czytelnikowi, jest współczesnym pisarzem duńskim, twórcą powieści, nowel, esejów.
 |